Billede af Anna Mikkelgaard fra Pixabay

Massage dækker over vidt forskellige praksisformer, og de fysiologiske, anatomiske og psykologiske virkningsmuligheder peger i lige så mange retninger. Det vil gavne debat og indsigt i fagområdet at stille spørgsmålet mere værdigt, mere retfærdigt og mere differentieret. Eksempelvis:

  • Hvilken massage virker på hvilke problemer, og på hvilken måde?

Ting bliver ikke nødvendigvis nemmere at forholde sig til, fordi vi forenkler dem, reducerer kompleksitet eller kan svare hurtigere fra hoften på pågående spørgsmål af typen “ja, ja, men virker det?”. 

Lad mig forsøgsvis prøve at bryde spørgsmålet mere op, for det er faktisk noget mudret og uklart, hvad massage kan gøre godt for. Beklager. 

Quick fix eller meningsfulde forandringer

Noget af det første, vi må spørge ind til er, om massage kan skabe varige/meningsfulde forandringer, eller om massage reelt set kun kan skabe behagelige distraktioner og tage “toppen af smerter”. Massage er eksempelvis populært mod hovedpiner, rygsmerter og nakkeproblemer, og derfor er der meget på spil. 

PainScience har lavet en statusopgørelse over massageterapiens videnskabelige status, og er nået frem til bl.a. følgende interessante konklusioner:

  • Massage mod rygsmerter og triggerpunktterapi er de to mest studerede områder, der har videnskabeligt belæg. Konklusionerne er, at der er brug for mere forskning, og at man mangler at bevise, at “ømme” punkter bliver mindre ømme af at blive trykket på.

Ifølge PainScience er det dog nærmest umuligt at gå galt i byen, hvad angår berøring:

“the emotional value of touch and the effects on mood and mental health are so profound that patients really just cannot lose — good quality massage therapy is a worthwhile service for anyone who can afford it whether it “works” as a treatment or not.”

Well, der er vel intet skamfuldt i at konstatere, at der er behov for yderligere forskning, det gælder inden for de fleste videnskabelige felter. Vi asfalterer mens vi kører, det er vilkåret.

Men lige præcis hvad angår berøring, er der faktisk allerede lagt et godt lag asfalt ud, tillad mig den lidt kejtede metaforik.

Berøring er dog problematisk, for det er måske ikke tangibelt nok, legitimt nok, ikke vildt nok eller ikke hipt nok. Der er en lang række barrierer her, jeg kun lige strejfer med disse overfladiske antydninger. I denne sammenhæng vil jeg blot have frem, at berøring kan være omgærdet af misforståelser, myter, uvidenhed, fordomme og personlige forbehold – men videnskabeligt set er det her, klokkerne ringer. 

Berøring har værdi, men overses

På den anden side er berøring noget af det mest fantastiske. Mange har erfaret værdien heri ved at få massage hos et medfølende og engageret væsen, med en stærk kaldsbevidsthed, der har tid og overskud til at forholde sig til dig. Omsorg med stort O. I øvrigt en velkendt parameter, der ofte spiller sorteper i sundhedssektoren, så vidt jeg kan kan forstå på “vandrørene”. 

Der er en (tiltagende?) risiko for, at massagen bliver reduceret til en smertehåndteringsteknik eller et teknisk kunstværk, der skal bearbejde væv og manipulere med smerte. 

I myter om massage kan du læse om nogle af de grunde, der kan være med til at vildlede klienter og praktikere, der kan forplumre og undereksponere massagens sande potentialer på baggrund af spektakulære resultater, fancy teknikalitet, mirakler, faglige guruer og markedsdrevne fantomer.

Her vil jeg imidlertid først forklare en anden årsag til, at det ikke står så godt til.

Berøring er netop det, det drejer sig om i dette indlæg, hvor jeg peger på nogle af PainScience’s pointer om berøringens værdi i praksis. Men praksis er lidt af en rodebutik.

Det er svært at vurdere effekten af massage

Kommer vi helt ind i forskningsmaskinrummet, er det værd at konstatere, at massagefeltet har en række udfordringer, der ikke handler om eller står og falder med personlige holdninger, teknikaliteter, markedsføring og ignorering af etiske idealer. Faktorer, der dog nok har en stor indflydelse på den måde, massagen fremføres og praktiseres på, ikke desto mindre.

Der er en række mere eller mindre legitime årsager til, at det kan være svært at svare på, om massage er virkningsfuldt, her er nogle af dem:

  • Massage er ikke et prestigestudie indenfor den medicinske lægevidenskab – i Paul Ingraham termer: “they have bigger fish to fry”
  • Massage er vanskeligt at studere i praksis (men ikke nødvendigvis i teorien). Logistik, økonomi, og alverdens detaljer kommer i vejen
  • Det er svært at studere noget, der er svært at definere i det hele taget. Dette er et standardiseringsmæssigt problem. Massage er et uhyre komplekst felt, der ikke (kan?) praktiseres ensartet
  • Videnskabstekniske faldgruber: Manglende og fejlbehæftet rapportering vedrørende statistisk signifikans, palpatorisk pareiodelia, datastandardisering, målemetoders reliabilitet, falske sammenligninger osv.
  • Massage er “altid bedre end ingenting”. Der knytter sig en række effekter og sensoriske oplevelser, “satisfaction” og “nonspecific reactions” til massagen, desuagtet dens egentlige medicinske betydning og som samtidig er vanskelig at adskille herfra
  • Der hersker tilsyneladende berøringsangst eller manglende modspil på faglige drøftelser, når der udgives publikationer, og meget tyder på, at forskningen kun er i sin vorden, til trods for stigende publikationsmængder

Vi kan, når alt kommer til alt, ikke vide noget med sikkerhed, men vi kan blive informeret om den viden, der eksisterer for indeværende, i al sin foreløbige, fejlbarlige karakter. Her kommer kaldet til ydmyghed, som jeg læser PainScience, til sin ret. Vi skal ikke puste den viden op, vi har, men være mere optaget af at se på dens sande potentiale med de naturlige begrænsninger, der hører med, og vi skal vedstå vores fælles uvidenhed.

Det tror jeg personligt, mange mennesker godt kan acceptere. Hvem er alvidende, når det kommer til stykket?

Kritikernes syn på massage

Og lad os da bare tage renommé med også, inden vi “berører massagen”.

Hvis vi ser på “antikvaksalver kritikere” og førende skeptikere inden for lægevidenskaben og massagefeltet, er der noget der tyder på, at regulær massage får en bedre modtagelse end eksempelvis kiropraktik, homeopati, natuopati og et hav af andre alternative massageformer. Former, der ifølge PainScience er med til at obstruere den respektable status, massage kunne opnå. Eksempler kunne være ear candlingcrystal therapyiridologygong therapy.

Det skal ikke være min opgave at blåstemple nogle massager over andre, men videnskabeligt set, er det spændingsfeltet mellem afspænding, psykoregulering, menneskeligt velbefindende, udvikling og følelsesmæssig kalibrering, der lader til evidensmæssigt betragtet at have fat i den lange ende.

Hvis det er smertelindring og vævsmæssige effekter, du higer efter, er der så mange faktorer i spil i forhold til massageformer, massagepraktikere og smerteproblemer, med rygproblemer som en af de vildeste, at massage (isoleret set) ikke kan siges at kurere smerter. Men derfor kan potentialet godt være genuint i rigtig mange tilfælde.

“Countless known and unknown factors influence the outcome of any massage — far too many. The result is a weird mix of genuine potential with therapeutic unpredictability and mediocrity.” (PainScience)

Massage og triggerpunktterapi

Det er tid til at se på berøringens lyksaligheder, men jeg vil gerne lige kort anføre massagens position i forhold til smerte og væv, helt overordnet.

Noget af det, massageterapien formentlig kan bidrage med i den forbindelse er midlertidig smertelindring via triggerpunktmassage. I øvrigt er rigtig mange rygproblemer temporære og midlertidige – og genkommende. Her vil jeg gerne bruge Paul Ingrahams egne ord:

“I have a theory about what massage has going for it. Massage’s primary therapeutic effect on tissue and pain — if any — is not relaxation, toxin removal, or increased circulation, but instead some relief from muscle “knots” — myofascial trigger points. Modest relief. Temporary relief. Inconsistent relief.

Og i øvrigt er der efter hans vurdering et overlap mellem almindelig massage, svensk massage eksempelvis og triggerpunktterapi. De kan flankere hinanden i op- og nedadgående retning. 

“Any good quality general massage is probably better than bad trigger point therapy. There is plenty of overlap between decent trigger point therapy and an ordinary pleasant massage”

Du kan læse meget mere om triggerpunktterapi på jesperabild.dk samt dens videnskabelige status på siden Teorien bag triggerpunkter og blogindlægget “Hvad er triggerpunktterapi?

Det, der er evidens for

Inden jeg først går mere i dybden med humør og følelser, vil jeg kort lige vende berøring isoleret betragtet, i kølvandet på det med at smertelindre.

De der nerver i hudlaget, kan vi virkelige forvente noget stort af dem?. Ja, det kan vi formentlig. Her er Ingrahams pointe, med hans egne ord:

“…massage can provide people with a rich and novel sensory experience, which could be a major mechanism for pain relief and other therapeutic benefits. If massage works, it’s mainly because of the neurology of touch (as opposed to, say, changing tissues)”

Her er antydet noget, der er virkelig centralt, og som i en vis forstand handler om, hvordan vi “får vendt en supertanker” og sat “den rette kurs” for massagens virke, om end ikke i en eksklusiv og ekskluderende forstand.

Måske skal branchen ikke satse hele butikken på at bakse med fancy greb og teknikker til at manipulere væv og få det til at “makke ret” og lindre smerte. Måske skal “det hårde” i nogle sammenhænge give mere plads til “det bløde“, uanset hvor stor en rodfæstet holdningsbarriere, der måtte være i befolkningen. En befolkning, der angiveligt “gerne vil have noget for pengene”.

Kan der være en sammenhæng mellem dette ønske og tilbøjeligheden til at favorisere “det hårde”? Jeg har personligt haft min del af klienter, der med et smil på læben udtrykker det således: “det skal jo gøre ondt for at det virker, ikke sandt Jesper”. 

Jeg forbigår her en muligt kønnet tematik, hvad angår valg af massør, der også kunne udgøre en relevant diskussion i denne forbindelse.

Måske skal vi lære nyt om massagen for at lære nyt om os selv? Lad dette spørgsmål hænge for nu.

Angst og depression

Nu til fakta, som vi kan underbygge, videnskabeligt set:

  • Massage er værdifuldt ved angst og depression

Her håber jeg ikke, at jeg fornærmer nogen, og det er på ingen måde min intention, det ønsker jeg at fremføre med den største grad af oprigtighed. Men, jeg har endnu til gode at have mødt et menneske i min klinik, der åbenlyst har proklameret, at vedkommende ønsker min hjælp i direkte regi heraf. Er der stadigvæk skamrelaterede barrierer på spil her? Er det kun et spørgsmål om uvidenhed? Mange tanker flyver i den forbindelse igennem mit hoved.

Herudover vil jeg minde om, at der, hvad angår de psykiske lidelser, tilstande, diagnoser osv., er tale om et særdeles bredt spektrum. Jeg vil være varsom med kun at opfatte ovenstående “bullit point”, som en eksklusiv invitation til dem, der virkelig mener, eller har fået at vide, at de er “hårdt ramt” og har “papir på det”.

Der er to felter indenfor massageforskning, hvor vi ikke kan reducere tingene til varmblodige og ophedede debatter om videnskabelighed. To områder, der er “bevist”. Massage er effektfuldt ved angst og depressionstilstande.

Sagt mere overordnet. Det eneste, som er bekræftet, ifølge massageforsker og psykolog, Dr. Christopher A. Moyer, er massagens indvirkning på humøret. Her skal vi holde tungen lige i munden. En vigtig artikel af Moyer bidrager med følgende indsigter.

  1. Kvantitative studier viser, at en massage medfører betragtelige reduktioner af depressionssymptomer hos voksne: “Quantitative research reviews show that a series of MT treatments consistently produces sizable reductions of depression in adult recipients”
  2. Enkeltstående massagebehandlinger reducerer angst væsentligt (state anxiety), dvs. den generaliserede tilstandsangst, der udgør en momentær emotionel oplevelse af ængstelse, spænding og bekymring hos både børn og voksne
  3. Adskillige massagebehandlinger over en periode på dage eller uger, reducerer angsttilbøjelighed væsentligt (trait anxiety). Dvs. den tilbøjelighed hos “normale” individer til at mærke angsttilstande, i imponerende høj grad hos voksne mennesker 

Disse forskningsresultater er særligt betydningsfulde i sig selv, men i endnu højere grad fordi angst og depression forværrer mange andre specifikke sundhedsproblemer. I samme ånd er det rimeligt at teoretisere sig frem til, at mange gavnlige sundhedsfordele af massage i virkeligheden er 2. ordens effekter. Som konsekvenser af reduktionen af angst og depressionstilstande i første omgang. Dvs. effekter, der er afledt af primæreffekterne.

Moyer mener, at der indenfor massageforskningen skal være meget mere fokus på disse områder. Han er fortaler for et helt ny subfelt af forskningsstudier – “affective massage therapy (AMT)”, skriver Paul Ingraham.

De dramatiske indikatorer for den forskning, der er på feltet, kan ikke være noget, der er trukket op af en hat, som Ingraham istemmer. Det er en oplagt chance for at komme til at forstå og optimere på måden, hvorpå massage kan influere og regulere på affektive tilstande, følelser, og humør osv.

Afslapningseffekter

Der er også forskning, der peger i retning af, at de ovennævnte reduktioner af psykiske symptomer skyldes den generelle afspænding – relaxation.

Selvom vi ikke kan konkludere, at afslapning har kurerende virkning, er den en yderst central komponent i smertereduktion og almindeligt velbefindende. Personligt tror jeg, at mange private klienter er alt for utålmodige, hvad angår dette potentiale, eller i det mindste tilbøjelig til at ignorere det.

Men der er mere i gaveposen.

Berøring fremmer din personlige udvikling

Det bedste ved massage, siger Paul Ingraham, og her er guldklumpen, der fortjener mere respekt.

  • Øget opmærksomhed og stimulering af personlig vækst   

Afslutningsvis vil jeg nu slå et slag for den personlige udvikling.

Øhh, hvad? Kan massage fremme personlig udvikling. Nu rabler det da vist. Nej, egentligt ikke. Lad mig forklare nærmere.

Det er indtil videre fastslået i dette indlæg, at massage har en dybdegående værdi, udover hvad de specifikke effekter end måtte være på smertefænomener, vævstematikker og patologier.

Den behagelige, afslappende og afspændende oplevelse kan formentlig have et utal af mindre terapeutiske fordele. At nedbringe blodtrykket som eksempel. Pointen er dog en anden. De mere subtile fordele går formodentligt langt herudover. De fører os ind i det territorium, der vedrører de føromtalte følelsesmæssige og psykologiske potentialer – og her er pointen.

Disse effekter er så godt som umulige at bevise eller definere, men derfor kan de måske godt erfares, opleves alligevel og virke. Prøv at se dette som et gode, der er værd at eksperimentere med og efterspørge som klient.

Det er et område, hvor massagen kan reducere lidelse uden at smerten reduceres i sig selv. Der er tale om en ganske særligt kraftfuld sensorisk oplevelse, der virkelig kan mærkes, og den betyder noget for folk.

Primater har brug for berøring

Berøring er for primater noget yderst centralt, det er der næppe grund til at bestride. Vi skal i den grad passe på med at minimere betydningen heraf.

Ser vi på, hvor omfattende mangelfuldheden er i massageforskningen, er der til gengæld laviner af forskning inden for neurobiologien og psykologien vedrørende berøring. Det er bl.a. særligt vigtigt for spædbørn for at kunne vokse og trives, og der er god grund til at antage, at det samme er gældende for voksne også. De følelsesmæssige implikationer kan vanskeligt ignoreres for voksnes trivsel.

De bedste effekter på både angst og depression er, ifølge Ingraham, kun toppen af isbjerget. Der er mange andre tænkelige gevinster af psykologiske virkninger, omend han indrømmer, at det ikke er noget, han sådan lige kan artikulere. Hvilke dybdegående effekter?

Her er, hvad Ingraham mener at være på sporet af:

  • Øget og differentieret selvopmærksomhed på kroppen. “But I do think that a lot of fresh, novel sensory stimulation can quite literally raise self-awareness“. Det fungerer nærmest som guidet meditation, der bibringer en opmærksomhed på de berørte kropsområder. Du kan registrere, hvor du virker sårbar, og hvor det føles mere komfortabelt, hvilket er værdifuld viden
  • Berøring bevirker introspektion, inspiration og selvindsigt. Dette kan være meget relevant i forhold til vurdering af egen livssituation, beslutningstagning etc.
  • “I had no idea I felt this way!” – transmogrify. Dramatiske forandringer i selvoplevelsen med potentiale til at katalysere personlig vækst. Måske er det en wake up call for nogen, for andre et skub i en ny retning
  • Massage kan få dig til at komme i kontakt med følelsen af at være i god kontakt med dig selv og dine behov. Hvordan det føles at have det rart – massagen minder dig herom. Afsløring: dette er så absolut mit eget højeste ønske som massør, at kunne få den ære at massere mange flere mennesker ud fra dette perspektiv. Læs venligst lige denne sætning en gang til!

I den forstand, vil jeg mene, massage kan tjene som et værn mod “underskudsfølelser”. Det er jo, som Ingraham rigtig nok påpeger, tit at vi glemmer, hvordan vi egentligt går rundt og føler og har det. Det trænger rigtig mange mennesker til at blive mindet om, og det er også min egen oplevelse og erfaring med klienter. Udfordringen i fremtiden tror jeg bliver at få pakket ovenstående lyksaligheder mere ud, afmystificeret og af-tabuiseret. 

Det er OK at ville have det godt med sig selv

Og her kommer mit beskedne salgsargument, hvad angår det, jeg har prøvet at formidle om at “forebyggende massage er vejen frem”, som jeg måske ikke var klar nok i spyttet om fra dag ét.

“We may then feel highly motivated to reclaim that sense of well-being in the rest of our lives.” (PainScience)

Sagt på dansk. Massage kan give dig motivationen til at føle dig selv livet igennem, at være i balance. Massage gør dig (måske) afhængig af at føle dig veltilpas. Det er en god form for selvansvarlighed, tænker jeg.

Beautiful. Jeg synes også, det er smukt, men desværre alt for svært at udtrykke for mange mennesker, er min fornemmelse. Ofte har jeg den oplevelse, at ovenstående potentialer viger for, forbigås, eller muligvis endda maskeres af andre behovstilkendegivelser. Tilkendegivelser, der måske til tider pakkes ind i andre “legitime” sproglige gevandter. “Jeg har ondt i xyz”, “jeg er nok lidt stresset for tiden”, “jeg er anspændt”, “mine skuldre er spændt helt op” osv.

I øvrigt fuldt ud gyldige udspil, som ikke påkalder sig krav om en blødere intervention med nødvendighed. Jeg længes blot efter at møde den klient, der en dag tropper op og konfronterer mig med følgende forespørgsel: “Jesper, jeg trænger til at kunne mærke mine behov bedre, kan din massage hjælpe mig lidt på vej til at genetablere denne selvkontakt?” Sagt helt nøgternt, ingen henvendelser er bedre end andre, men nogle kan være sværere at formulere eller at turde at formulere, end andre.

Slip ud af din “Sensory Rut”

Som væsner af vane og mønstre, i kraft af vores nervesystems indretning, er vi tilbøjelige til at forvente bestemte ting, og at disse vil gentage sig. Vi kan frygte det værste, angiveligt som led i en overlevelsesstrategi. Blandt andet fordi mange oplever, at verden kan være barsk, og at smerte og trauma på kroppen er almindeligt. Men ved kronisk smerte kan en sådan trusselsvurdering være kontraproduktiv, da vores sanser kan forvente noget, der gør det værre igennem fænomenet central sensitivisering. Her sænkes vores smertetærskel som led i vores forventninger. 

Det er underordet, om det er det terapeutiske formål med massage, eller blot en sideeffekt. Men det er muligt, at massage kan ændre vores oplevelse af at mærke vores egen hud og krop, og måske føre os lidt ud af vores følelsesmæssige “trummerum og blindgyde”. For på den måde at give os noget “leverage”, noget mere “livsmod på literen”. Righoldig sensorisk stimuli har komplekse effekter på følelser og tanker. 

I øvrigt har personlig vækst og emotionel modenhed formentlig noget klinisk relevans i forhold til genopladning, heling og sårbarhed over for kronisk smerte – se eksempler fra PainScience: Pain Relief from Personal Growth og Vulnerability to Chronic Pain.

Til sidst de kritiske, omend velmenende og værdifulde spørgsmål:

  • Hvad er prisen for evt. at ignorere egne behov, at udskamme “blødere” tilgange til den kropslige livsforebyggende praksis?
  • Hvad er der vundet ved at lade sig indhylle i lunefulde markedsdrevne tendenser fremfor at tage afsæt i det, vi ved, massage kan bidrage med?

Probat råd til læseren. Start med at være loyal overfor dine behov. Der er opbakning hertil fra massageforskningen front. Måske får du rusket op i din egen selvfølelse og kan være et endnu mere nærværende og bidragende væsen, når du har kroppen med, ikke kun dine forventninger.

Jeg anbefaler behandlingsformen velværemassage til dig, der ser værdien af berøring, går op i personlig vækst, reduktion af psykiske symptomer, følelsesmæssige udsving, stress og lignende.