Centrale erfaringer med bevægelse

Baggrunden for dette indlæg er et påtrængende behov for og ønske om at stille mit kikkertsigte ind efter fundamentale erfaringer, der gør det muligt at bevæge sig godt og livsforlængende. Erfaringer, jeg tænker har enorm værdi i opbygningen af en levende og dynamisk platform for bevægelse. Det, jeg finder værd at vokse med og tage ved lære af.

Ideen er udsprunget i kølvandet på Movement Instructor uddannelsen i Berlin, hvor jeg sidder tilbage med mange løsrevne og dyrebare erfaringer, jeg vil prøve at få nedfældet i samlet form. Erfaringer, der i øvrigt også rækker længere bagud i tid.

Det er yderst tænkeligt, at der kommer opdateringer til denne side. Erfaringer kan ændre karakter. Nogle erfaringer stikker dybere end andre. Det der var uanfægtet visdom for 10 år siden, trænger måske til en brush-up og lidt spraymaling i morgen. Bevægelsens vilkår og fremtid er en dynamisk størrelse i konstant bevægelse, på godt og ondt, som vi selv må forme og tage ansvar for.

Vi får at se, hvad der sker.

Erfaring og naturlig bevægelse

Når vi ønsker at blive klogere på noget, lad os sige bevægelse som eksempel, kan det være umådeligt krævende at finde ud af at navigere imellem alverdens koncepter, retninger, rådgivning og endeløse rækker af videotips. Det spekulerer jeg selv en del over. Hvornår tager vildledning over, hvor klarhed i vejledning burde råde?

Megen rådgivning er “nålestiksorienteret”, dvs. den fokuserer på et delaspekt taget ud af en større helhed. Det gælder både ved træning og smertelindring, behandling osv.

Med dette indlæg vil jeg gerne plædere for at gå mere “globalt til værks”. At sætte helheden over delene. Ikke fordi dette er bedre i enhver sammenhæng, men for at skabe overblik over grundlæggende forhold. Inden vi dykker ned i detaljen og specialiseringens havdybder, kunne vi vælge at give overblikket en chance.

Samtidig ønsker jeg at bidrage til at undgå at gøre bevægelse til en løsrevet, omflakkende, adskilt og korrigerende mekanisk størrelse, der ofte har et mere kommercielt sigte. Et sigte der sjældent er motiveret af at nå ind til “sandheden” og sprede livsvisdom. Vi har forvildet os ud i en situation, hvor vi til tider er omringet af forstyrrende og forvanskende forhold, der formodentlig og til dels vedrører bevægelsens nyere historie.

Kan vi skille bevægelsens motor ad?

Spørgsmålet er, om vi i det hele taget kan undgå en sådan opsplitning? Undgå at kløve bevægelse op i små spegepølsebidder, der er fyldt med hormonforstyrrede farvestoffer. Kan vi finde den rene, usminkede, ubesmittede  udgave? Det lyder utopisk og vanvittigt, og det er langt fra givet, at “en holistisk cockpitmodel” findes overhovedet. Men derfor kan der være behov for at genopvække vores forhold til bevægelse, ikke desto mindre.

Naturlig bevægelse er i den forbindelse ikke en de facto endestation, men en solid og højrelevant indgangsvinkel med en indbygget grad af “naturlig logik”. Nogen vil hævde, at den er uundgåelig. Vi kommer i hvert fald et sted fra, er skabt til bevægelse, der stadigvæk kan yde indflydelse på vores livsvaner og mentale velbefindende. Noget eviggyldigt lader til at være på spil her. Det er en ind-ledende ledetråd, vi bør overveje at lære at trevle op.

Individuelle og kulturelle ståsteder 

Sagen kompliceres dog af, at vi udover “genetiske dispositioner”, “almene historisk overleverede erfaringer”, “naturlige evolutionære bevægelser”, “primære bevægelsesmønstre” etc. er forskellige på en og samme tid. “We are all individuals” gjalder frasen over dem alle.

At kulturen skrider frem er ligeledes et faktum, og vi videreudvikler os sammen og hver for sig. Det oprindelige skal forenes med nu- og fremtid. Vi skal ikke partout tilbage til noget, men forsones med givne vilkår, fortid, fremtidsdrømme og meget mere. 

At bygge bro imellem det oprindelige, det individuelle og det fælles, er jeg meget optaget af selv. Mine tanker om centrale erfaringer er tænkt ud fra dette skisma, uden at jeg personligt er i stand til at rangordne noget eller hævde nogen ultimativ forrang.

Det er i den kontinuerlige omgang med bevægelse, at den løbende låner os lidt af sine hemmeligheder og fremelsker de såkaldte aha oplevelser. Men i al realismes klare lys når vi nok aldrig ind i det berømte kernehus. Dertil er det for stort at erfare.

Too grand indeed.

Reflekterende spørgsmål til din bevægelsespraksis

Det svære for individet i dag kan være, hvordan vi kan finde ud af, hvilke råd der rent faktisk er værd at følge? Dem der har erfaringens både vidde og prægnans, for at tale med K. E. Løgstrups berømte sprogbrug.

Jeg opstiller her nogle mulige refleksioner over sagen, du selv kan tage under nærmere selvransagelse. Tillid er godt, kontrol er bedre med ransagelse er bedst, som det vistnok hedder i militær jargon:

1. Reflektér over, hvad det vil sige, at du er skabt til bevægelse, hvilken bevægelse?, hvor meget (kapacitet) etc.
2. Matcher dine bevægelsesvaner dette?
3. Hvor meget naturlig bevægelse indgår i din dagligdag, og hvor mange “øvelser” er (ureflekteret) taget ud af en sammenhæng? Det være sig eksempelvis fitness, YouTube tutorials, rehabilitering, prehab, smertelindringsvideoer, betalingsguider, der har et specifikt tematisk fokus, “funktionel træning”, “de 10 skulderbud”, “smuk x på x dage”, “how to fix xyz” , “from zero to hero” etc.
4. Er dine bevægelsesvaner med til at understøtte din livsduelighed, funktionelle formåen og praktiske gøremål i dit liv? Hvor meget handler om idealer for udseende, vægttab, forsøg på at udligne funktionelle ubalancer i kroppen? Er det er del af en livssund forebyggende praksis, at du bevæger dig?
5. Hvilken underliggende platform, der omhandler viden om den menneskelige anatomi og de menneskelige livsvilkår, er dine bevægelsesvaner baseret på? Yoga, fitness, “funktionel fitness”, “et koncept”, “din personlige træners visdom”, en idrætsdisciplin eller andet?
6. Bevæger du dig nok og tilstrækkeligt alsidigt i forhold til dine anatomiske og fysiologiske behov? Eller er du blevet lidt for dus med det komfortable i tilværelsen? Magelighedens mange blindgyder

Erfaringer i bevægelsens landskab

• Regel nr. 1: Brug kroppen 

Bevæg dig eller mist (gradvis noget af) din bevægelsesevne – “use it or loose it princippet”. Det du stimulerer, vedligeholder du. Ikke alle forhold er lige lette at “genopvække” fra din døde, især ikke i et livsaldringsperspektiv. Mange fortryder måske også, at de ikke brugte kroppen nok i tide.

Worst case kan vi havne i at have svært ved at komme ud af den såkaldte bevægelsesfælde. Omvendt dropper mange unge mennesker ting, de ikke umiddelbart vurderer, de får brug for “førend de bliver gamle”. Den tid, den sorg.

Det er en usædvanlig udbredt erkendelse hos mange mennesker her på kloden, at hvis ikke vi bruger kroppen, så “mister vi den”. Vi mister de færdigheder, kroppen er gearet til at udføre. Funktionelle, sensoriske og neurologiske dimensioner. Balance, koordinationsevne, hurtighed, styrke osv.

Konsekvenser af at satse for meget på bekvemmelighed, komfort og stillesiddende livsstil danner for mange et slæbespor af smerte, kronicitet, dysfunktionalitet i bevægeapparatet såvel som visceralt og psykisk. Det modsatte kan også gøre det, overanstrengelse, flagellantagtig adfærd. Smerter kan have mange årsager.

Nogle i det moderne samfund bliver lettere ofre for sygdomme og afmagt (manglende bevægelsesfrihed og handlefrihed med tilhørende mental indskrænkning). Mangel på brug af eller misbrug af kroppen skader ikke kun os selv, men også vores nærmeste og vores omgivelser.

Visdommen kan muligvis koges ned til et slogan, MovNat også benytter:

“…you don’t need to be fit to move. You need to move to be fit.” (12 Lessons I’ve Learned from 12 Years of Natural Movement)

Gennem naturlig bevægelse kan vi genfinde og generhverve en mere bæredygtig adræthed og fithed. Ikke et skin, der bedrager. Vi kan med fordel blive mere opmærksomme på den naturlige bevægelses ABC.

• Du bliver, hvad du bruger kroppen til. Lidt som med kostsnakken. Det handler om adaptationer og SAID princippet (Specific Adaptation to Imposed Demands). Træner du hurtighed, bliver du hurtig. Træner du “tung styrketræning”, kan det også bruges til at gøre dig hurtig, men det kan også gøre dig langsom. Kunsten (en stor kunst) er at forstå de forskellige adaptationer fysiologisk, som kroppen går igennem ved stimulering. At tilpasse dine bevægelsesvalg herefter på en livsharmonisk facon, der kommer hele vejen rundt, og med en fornuftig progressiv belastning – “progressive overload” og indbyrdes vægtning mellem adaptationer
• Brug hjernen under bevægelse. Det er vigtigt, at krop og sind hænger sammen i bevægelse. Vi skal udfordre hjernen, ikke kun kroppen, når vi bevæger os
• Tag ved lære af den naturlige bevægelses 12 forskellige grundprincipper. Arbejd med selv at integrere flere bevægelsesprincipper, der også omhandler biomekanik, fysik, moderne sportsvidenskab, talentmiljøer såvel som hjemmestrikkede træningserfaringer m.m. 
• Tænk mangfoldigt. Specialisering kommer næsten altid med en pris (jeg taler af personlig erfaring her). At forstå værdien af bevægelsesdiversitet er også en glimrende indgangsvinkel, der skærmer dig mod bevidstløs mekanisk brug af kroppen, som over tid også kan lede ned i bevægelsesfælden. Det er ikke sikkert, der findes en “silver bullit”. Mange vil gerne overbevise dig om, at netop deres tilgang, retning, koncept eller “enklave/community” er det absolut bedste i verden. Men hvad gjorde vi, da vi ikke havde rådgivere?
• Start ud med bevægelsens basis, før du slår knuder på dig selv og efteraber alverdens tricks og skills. Det kan være, at du skal vie mere tid til mere basale praksisser, fremfor kun at jagte cool fitness tricks og stunts. Fundamentale bevægelser som at løbe, hoppe og hænge er sådanne bevægelser. Den naturlige bevægelses ABC er et godt sted at starte. Den er praktisk funktionel og derfor væsentlig for opbygning af de færdigheder, der påkræves for at kunne bevæge sig bedre – i virkeligheden. At gå, at løbe, at kaste, at hoppe og springe. Inddrag de primære bevægelser – “primal pattens”, før de sekundære. 1) At squatte (squatting, knæbøjning), 2) At bøje (bending), 3) Lunging, 4) At skubbe (pushing), 5) At trække (pulling), 6) At dreje (twisting), 7) Gait (gang, jogging, løb)
• Tag et kig på dine siddevaner og variér dem. Er du opmærksom på de indbyggende udfordringer, der er forbundet med “stoleproblemer“, er du allerede bevidst om, at der er muligheder for at balancere din livsstil. Du kan overveje langsomt at begynde med at genlære de arketypiske siddestillinger
• Lær af de tendenser, der bl.a. er belæg for. Du kan også starte med at se på, hvor der på samfundsplan formentlig lader til at være “synlige tegn” på forfaldsprocesser, hvad angår kroppens kapacitet og formåen. De vil give dig en del fingerprej om, hvor din bevægelse evt. kunne tage sin begyndelse. For en god ordens skyld, så er der også mange opgangstegn i bevægelseskulturen. Alt kan ikke reduceres til forfald 
• “Just move” lyder et finurligt råd. Som jeg forstår det, handler det om ikke at tænke for meget over selve “bevægelsens guldkorn”, men om at få bevæget dig en masse, på alle mulige måder. At få kroppen i gang. Ikke at spilde tiden med en masse teori og planlægning, men at praktisere. Træning har det i øvrigt med at udarte sig til specialiserede praksisser, ikke mindst når vi er ude af balance og har behov for “genoptræning”
• Gør det du kan, der hvor du er. Brug dine omgivelser, kom ud i naturen og bevæg dig, der hvor du er. At køre til en bevægelsespraksis er ikke altid det rette valg, men kan som så meget andet afhænge af alt muligt
• Du må starte med hvad du kan, hvor du kan, om det så blot er en kort gåtur. Kom i gang med det, du har adgang til. Kan du ikke løbe, kan du måske gå. Kan du ikke gå, kan du måske gå forsigtigt på stedet eller starte med at lave bevægelser stående i en udgangsstilling osv. 
• Bevæg dig hele tiden, eller lidt hele tiden. Du kan ikke være konstant opmærksom på dine bevægelsesbehov, det er næsten umenneskeligt. Men gode vaner som mikropauser er et sted at få mere “NEAT” bevægelse ind i hverdagen. Og morgenrutiner er en måde at få skabt sunde livsvaner, der sætter gang i bevægelsen
• Vær sammen med andre i og om bevægelse, det har DGI ikke patent på, men det er et glimrende slogan, hvortil der i øvrigt er rigeligt med erfaringer rundt omkring i klubber og foreninger, som understøtter dette. Men vi kan også være sammen uden for foreninger, uden vedtægter, generalforsamlinger og hierarkier
• Motivation er godt, men næppe godt nok. Bevæg dig fordi du er skabt til det, ikke fordi du skal have lyst til det alene. Det handler ikke kun om sundhed versus motivation. Det handler om et ufravigeligt livsvilkår. Alternativet er højst tænkeligt forringelse af din kapacitet og livsduelighed m.m.
• Bevæg dig fra hjertet og din intuition. Det lyder måske lidt opstyltet. Men du får meget mere kvalitet og glæde af at bevæge dig på en måde, hvor du har dig selv med i bevægelsen. Mærk efter, om der er noget ved bevægelse, du lader til at være særligt tiltrukket af. Noget der kalder på dig
• Følg (ikke blindt) med tiden og lad dig inspirere af nutidige såvel som fremtidige vilkår og muligheder for bevægelse. Vi udvikler os hele tiden (og paradoksalt nok risikerer vi herved også at afvikle noget andet i og for os samtidigt)
• Bevæg dig på en respektfuld måde, for at undgå skader. Skadesforebyggelsen har mange ansigter, men det vigtigste er at være nærværende og til stede med det, du gør, og ikke gøre noget torskedumt af begejstring (som jeg desværre gjorde, da jeg skadede mit knæ af overmod). Vær “mindful” som det hedder i den introspektive meditative lingo
• Bevæg dig i henhold til din alder, uden at gemme dig bag den. Alderen kommer langsomt til at sætte begrænsninger på os. Lær at ældes med bevægelsens ynde og måske som Joseph Frucek udtrykte på et seminar: “Nobody ages well without dancing”. Prioritér flydende bevægelse, mere mobilitet, SROMP osv. Afhængigt af hvor på livets bane du befinder dig
• Tag ejerskab for “non-attachment”. Det betyder, at du gerne må have kæpheste, som du elsker at ride på. “Jeg er vild med yoga”. Men giv slip på dem i den forstand, at de ikke kommer til at overdeterminere din bevægelsespraksis. Tunnelsyn er ikke udsyn. Vær fri til både at følge de ting, du har brug for systematisk (for eksempel at gå og styrketræning) og samtidigt bevæge dig ind og ud af praksisser for ikke at stagnere i din udvikling
• Bryd vanens magt. Lad være med at ende i “den mentale gyngestol”, hvor du lulles i søvn af en behagelig hypnotisk rytme, der lader til at virke for dig. Med tiden fører det til indskrænkninger kun at gøre det samme, og kan blokere for nye læreprocesser. Bryd vanens magt, når den ikke længere tjener din og andres udvikling
• Mærk naturen. Inddrag naturen i din bevægelse. Bid i græsset, kom ud og få snavs under din fingre og fødder. Bliv mere bæredygtig i din livsindstilling og dan dig i forhold til natur og bevægelse
• Inddrag de indre bevægelser. Åndedrættet, fysiologien, og organernes liv etc. gennem ordinær livsresilienstræning
• Benyt de omkringliggende praksisser – de såkaldte kropspraksisser. De er i høj grad også en side af bevægelse. De afslappende metoder, de meditative, de rammesættende dele som ernæring, søvn og menneskelige relationer, der giver energi osv. Det er et register, der overlapper og/eller flankerer det, de fleste forbinder med bevægelse

Andre erfaringer fra bevægelsens frontlinjer eller bagtropper

Det er som nævnt min intention, at jeg vil vende tilbage til dette gerningssted, for at lede efter nye erfaringsspor. For det tilfælde, at jeg finder anledning til at revidere, nuancere, erstatte eller udbygge mine egne erfaringer med bevægelse. Men samtidig også for at vise respekt og supplere med inddragelse af andres erfaringer, jeg finder afgørende eller skelsættende.

Andre erfaringer om bevægelse, jeg finder interessante og yderst værdifulde:

• Joseph Bartzs website er i sin totalitet fyldt med lødige og vidtrækkende erfaringer omsat til kritiske råd, spidsformuleringer, ofte morsomme og indsigtsfulde indspark, der med fordel kan konsulteres, når du ønsker at ruske op i egne vaneforestillinger. Hans perspektiv er “Lebenspraxis”, altså et bredt livs- og bevægelsesperspektiv, der ligger tæt op af det, jeg beskæftiger mig med
• MovNats John Sifferman, MovNat Master Trainer har i artiklen 12 Lessons I’ve Learned from 12 Years of Natural Movement fra 7/4 2022 highlightet en række vitale synspunkter hvad angår bevægelseserfaring

Flere erfaringer kan følge med erfaringen… For nu – i gang med at erfare igennem praksis. “Bare bevæg dig”.