Hvad kan berøring i forbindelse med massage byde på? Det er et spørgsmål, der ikke er klart for alle. Et spørgsmål, jeg også drøfter i indlægget Berøring og massage – et overset fænomen?
Her skal det atter handle om massageberøringens legitimitet og potentialitet.
Hvad er det der gør, at vi kan tale om personlig udvikling i et massageterapeutisk perspektiv? Berøring er eksempelvis ikke cuddling, cupping eller lignende. Massagen er måske en anden vej til – igennem kontakt – at mærke egne behov. Og i sidste instans at udvikle sig i kraft heraf.
Som massør er jeg personligt optaget af berøring i form af massage, som jeg også peger på i flere indlæg. Se for eksempel:
Lad os kigge lidt på, hvad videnskaben kan foreslå os. For at se, om vi kan lære noget nyt.
Painscience om personlig vækst og massageberøring
I det massageteoretiske hjørne er massage netop interessant i en berøringssammenhæng. Det forvisses vi om i artiklen Massage Therapy Does it Work?
- Massage øger selvopmærksomhed (awareness) og stimulerer personlig udvikling. Dette er måske den allerbedste ting ved massage
Det, vi må forstå, er imidlertid, at der er tale om mere subtile fordele ved massagen. Noget, der rækker udover dens mulige indvirkninger på smertetematikker, væv og andre patologier.
Den behagelige berøring kan have en lang række mindre terapeutiske fordele. Det kunne eksempelvis være sænkning af blodtryk. Men det er det emotionelle og psykologiske territorium, der påkalder sig særlig interesse hos den mangeårige massageskeptiker og ekspert Paul Ingraham.
ASMR
Som noget af det hotteste for tiden (2021) er det, en passant, værd at afbagatellisere berøring yderligere i kraft af fænomenet Autonomous Sensory Meridian Response (ASMR). Berøring er ikke bare berøring.
Det lyder skrækkeligt volapyk-agtigt. Men dækker over en pludselig episodisk, euforisk, sensorisk fornemmelse. En slags “brain gasm”, forbundet med hovedet og nakken. Denne distinkte sensoriske oplevelse kan trigges af forskellige lyde, hvisken, at få kærlig opmærksomhed, som under massage. I form af rolig, langsom berøring for eksempel. Paul Ingraham skriver om fænomenet:
“It probably evolved to encourage grooming — one of its most reliable triggers, in much the same sense that biology incentivizes reproduction with orgasms.” (PainScience)
Det minder om frisson, en mild kuldegysning, og overlapper med sensationer som seksuel opstemthed, synæstesi, flow og misofoni. Det kan tænkes at have en potent ikke specifik effekt i moderne sundhedspleje – og Ingraham spekulerer her – mere end selve behandlingen i nogle sammenhænge:
“The peculiar neurology of ASMR exists at the intersection of sensation and psychology. It may be an ideal example of the power of the therapeutic interaction to affect us in complex ways that go beyond psychosocial effects.” (PainScience)
Det er hypotetisk og uklart, men ikke utænkeligt. Udfordringen med de forhold, der vedrører berøring, er, at de mulige fordele:
“… are virtually impossible to define or measure.” (PainScience)
Reduktion af lidelse uden at fjerne smerte
Massagen kan, skriver Ingraham, antageligt reducere diverse emotionelle og psykologiske lidelser. Selv om den ikke reducerer smerter i sig selv.
Hvad der fremstår som en biologisk livsvital forudsætning for at kunne vokse og trives for menneskelige babyer og andre pattedyrunger, antages også at gøre sig gældende for voksne. Som en mindre livskritisk, om end umådelig betydningsfuld psykologisk faktor, også.
Se eksempelvis relevant forskning i artiklen “Social touch and human development” samt i bogen Touching: the human significance of the skin.
Alt, hvad der er væsentligt for at kunne vokse som menneske, har en emotionel betydning for hele vores liv. Hvilket også er med til at forklare, at massage svækker symptomer på angst og depression, som vi har målt tilstrækkelig evidens for. Ifølge Ingraham udgør dette dog kun toppen af isbjerget, hvad angår psykologisk værdi:
“It would be silly for me to claim that I know what “psychologically profound” actually means (in reference to anything, not just massage). But I do think that a lot of fresh, novel sensory stimulation can quite literally raise self-awareness. Receiving massage is kind of like a guided meditation that brings your attention not only to many specific parts of your body. Noticing that you feel vulnerable here but robust and comfortable there can be subjectively valuable information, new self knowledge.” (PainScience)
Massage ægger til introspektion
Det er en fælleserfaring, vi massageterpeuter, massører eller behandlere, kald os hvad I vil, sikkert kan nikke genkendende til. At massagen gennem nye sensoriske berøringsstimuli ægger til introspektion, indsigt og inspiration.
Alt det, Gud og hver mand skriger om, som er fraværende i vores rutinebaserede og stærkt opdelte og fragmenterede liv, fyldt til bristepunktet med opgaver og deadlines. Guidet meditation, hvor berøring får dig til at stoppe op og tænke – “hov, jeg anede ikke, at jeg havde det sådan her… og måske skulle jeg overveje at ændre på xyz”.
Du lærer altså at komme i kontakt med følelsen af igen at have det rart. Der ligger en beskyttende og forebyggende værdi heri. I første omgang lærer du nok også, at du ikke nødvendigvis er i balance, hvilket kan antænde selvrefleksion og selvansvarlighed.
Luksus versus livsnødvendighed
Er det en luksus eller en livsnødvendighed? Er du en effektivitetsforjagende flaggelant, der trives med at køre dig selv stenhårdt og aldrig vier dig selv nogen form for ærlig opmærksomhed, er svaret nok givet på forhånd. Men hvis ikke, er der måske grund til at være en anelse mere nysgerrig på sagen. For denne sensoriske nyvakthed er antageligt den, mange mennesker i særdeleshed har behov for at blive mindet om.
Det kunne måske være forskellen mellem at “tippe ud over en kant” og at være god til “at mærke efter”, inden der skal en stresssygemelding til. Ikke et ondt ord om at få målt blodtrykket hos lægen, men du kan også komme langt med en naturlig selvfornemmelse.
Og hvad skulle den dybere værdi heri være? Jeg svarer med Paul Ingrahams egne ord:
“We may then feel highly motivated to reclaim that sense of well-being in the rest of our lives.” (PainScience)
At ville fastholde en følelse resten af vores liv, fordi vi kommer i kontakt med den. Slet ikke dårligt. At blive mindet om at “være i live” og at du kan føle, at du har det rart med dig selv – eller har behov for at få det.
Potentiel ændret selvopfattelse
Uanset om du sværger til at have et erklæret mål med den massage, du efterspørger, så husk blot på, at massage i vid udstrækning:
“…can change our ideas about ourselves, how it feels to be in our own skin, and maybe bump us out of some other sensory rut – and that, in turn, may give us some leverage on our emotional ruts. The rich sensory experience has complex effects on emotions and cognition.” (PainScience)
Image by mohamed Hassan from Pixabay
Det hjælper dig til at holde livshjulene i gang. At kunne balancere de mange følelsesmæssige konflikter og modstridende følelser, et moderne reklamemedieret perfekthedssamfund kan pålægge dig, med alverdens tyngende og bebyrdende krav og forventninger.
Lige så vigtigt er det at omtale og få belyst, at den personlige modning og personlige vækst faktisk har nogen klinisk relevans i forhold til recovery, heling og sårbarhed overfor kroniske smerter.
Se eksempelvis Pain Relief from Personal Growth and Vulnerability to Chronic Pain.
Den fysiologiske power i berøring
Lad os dykke ned i den fysiologiske del af balladen og starte med huden. Berøring er neurologisk meget kompleks, når vi medtænker, at huden har op imod 10.000 nerveender pr. kvadratcentimeter. Svensk forskning viser endda, skriver Ingraham, at visse specialiserede nervefibre kun responderer på let berøring af en vis hastighed. Og den rette omgang med huden kan vise sig at være alt andet end uskyldig.
Det lader nemlig til, at massage har en forudsigelig indvirken på humør og fysiologien, eller korrelerer med sådanne forandringer. Og det ser ud til, at hvis massage virker, og har en indvirkning på smerte og andre terapeutiske effekter, ja så er det hovedsageligt i kraft af neurologien bag berøring, og ikke gennem vævsmæssige forandringer:
“Massage therapy is particularly chock full of triggers for autonomous sensory meridian response (ASMR) – a rush of euphoria and tingling that is probably positive reinforcement for grooming in the same way that orgasm is evolution’s way of encouraging reproduction: a primal satisfaction. It likely goes beyond just being a nice, weird feeling: it either has predictable effects on mood and physiology (or it correlates with such changes), and therefore may well also offer actual “therapeutic benefits for mental and physical health.”” (PainScience)
Tilbage på sporet ved kroniske smerter?
En del af humlen med nogle former for kroniske smerter er formodentlig, at de på et eller andet tidspunkt kommer ud af trit med virkeligheden. I kraft af fænomenet sensitivisering. De løsriver sig og får deres eget underlige liv, lidt eller meget ude på overdrevet.
Her mener Ingraham, at den lette berøring, som er interessant, behagelig og sikker, kan være en hjælp til at føre os tilbage på sporet. Om end det er behæftet med usikkerhed. Vi ved dog, at mange smertepatienter flokkes om massage.
Berøring også forstået som modstimulering er ligeledes en anden vinkel herpå, jeg ikke kommer ind på her.
Hvor meget smertelindring er mulig?
Noget af det, smertevidenskaben kæmper med at forstå er, hvor meget smertelindring der er mulig. Er det kun muligt svarende til placebo, eller forstærket placebo, midlertidig lindring osv.? Mange uklarheder er i spil. Og det skyldes det komplicerede i smerte i sig selv:
“We cannot trust our eyes, or our pain. Pain is a lot like these amazing illusions – that is, it is warped by our expectations and point of view (see Pain is Weird). Unlike these clever models, though, we can’t turn it around to see what’s really going on. And trying to see through the illusion, trying to believe that there’s nothing much actually wrong with our tissues (often true), is even more difficult than seeing through these illusions. But that challenge is what recovery is all about: trying to change our expectations and point of view with interesting new sensations and movements. Massage therapy may be one of the very best sources of the sensory data needed to change our perspective.” (PainScience, se fodnoter)
Citatet antyder en grundproblematik i forhold til vores forventninger som mennesker. Nye og anderledes sensoriske stimuli og bevægelser kan være medvirkende til at ændre vores perspektiv på fænomener som smerte. Læg mærke til, at bevægelse optræder som ord heri. Bevægelse på nye måder tilfører kroppen nye stimuli, der igen kan føles rart og måske reducere smerte.
Smertelindring og let bevægelse
En praksis som SROMP – Soft Range Of Motion Practice tænker jeg selv meget over i den forbindelse. Og da jeg praktiserer dette ret så intenst, er jeg tilbøjelig til selv at sige, at det absolut kan have en smerteeffekt. I hvert fald give en sensorisk nyvakthed, der er ganske forfriskende og behagelig. Som igen kan indvirke på humør etc. Det behøver ikke være passivt i form af en behandlers rolige bevægelser og behagelige stræk på en ankel.
Men det forudsætter angiveligt en tålmodig og regelmæssig praksis, som mange aldrig tillader sig selv.
Et er det rare og det behagelige ved berøring og eksempelvis bevægelse. Noget andet er dybereliggende følelsesmæssige og humørmæssige forandringer og hertil fysiologiske og psykologiske forandringer.
Neurologisk information er svær at oversætte
Men det store spørgsmål er, hvordan forholdet ser ud i relation til smertelindring. Som i kronisk smerte. Vi skal bare huske på, at alle de mulige forhold berøring kan gavne, kan have værdi, selvom en bestemt smerte ikke lader til at ville fordampe.
Vi må huske på, at hjernen skal forholde sig til mange forskellige former for sensorisk information, hvor sensoriske neuroner (nerveceller) sender information til rygmarven og hjernen.
En del af problematikken i forhold til smerter er at forstå “den neurologiske information”, “nervesignaler og deres trafik” i samspillet mellem hjerne, rygmarv, muskler osv. Det er afsindigt indviklet i mange tilfælde. Gentag efter mig, smerte er afsindigt indviklet (givetvis selv i mindre tilfælde, men næppe lige vanskeligt at håndtere, hvilket også er værd at huske på)…
Se også den figur, der omtales i selve artiklen, som om noget visualiserer, at smerte kan rumme mange sammenhængende faktorer, der indvirker mere eller mindre intensivt, antageligt yderst afhængigt af det enkelte tilfælde, specifikke situationer, omstændigheder etc.
For en god ordens skyld skal jeg her sige, at der i artiklen fremdrages et særdeles komplekst smertefænomen. Nemlig rygsmerter. Det er langtfra utænkeligt, at der er andre smertefænomener som er væsentligt mindre komplekse, eller forekommer lettere at håndtere. Det vil forskning såvel som erfaringen nok kunne bekræfte, som værende mere eller mindre selvindlysende.
Men hvordan måler vi det enkelte smertefænomens smertekompleksitet, udover diverse skalaer af oplevet smerte etc. og test der fremprovokerer smerte osv.? Det er mig lidt af en gåde.
Massagens sensoriske fordele – ”rør mig vel”
Det er sundt at blive berørt. Det er livsvigtigt, og det er aldeles rart samtidig. Behagelige, snurrende og prikkende fornemmelser er en del af det at få massage. Derfor er massage som berøringsstimuli i sig selv en god grund til at få massage. Lad mig prøve at forklare nærmere.
Du kender det måske fra en tidligere massageoplevelse? At der opstår kraftige sensoriske oplevelser undervejs i massagebehandlingen, som virker lidt skøre eller mærkelige. Måske har du haft en fornemmelse i kroppen et helt andet sted, end der, hvor massøren arbejdede med dine muskler?
Det skyldes, at dine muskler er et sensorisk organ. Muskelvæv, bindevæv, sener, ledkapsler og ligamenter fylder en betragtelig del af hele din krops muskelskelatale system. Der sidder ekstremt mange nerveender ved disse muskler, der skaber sansefornemmelser. Heraf navnet sensoriske nerver eller mekanoreceptorer, som de også kaldes.
Når du kan mærke nervemæssige, dvs. neurologiske reaktioner i din krop under massage og andre behandlingsrettede berøringsformer, er det ikke så sært. Når der trykkes ned igennem hudlaget, ned i muskelvævet, registrerer nerveenderne nemlig trykpåvirkninger, bevægelse, stræk, hastigheden af muskelkontraktion, smerte og udmattelse under træning osv. For ikke at nævne fænomener som temperatur etc.
Den sjette sans
Vi kalder det for den sjette sans. Dens tekniske og fysiologiske betegnelse er proprioception. Den er en virkelig sans. En kompliceret sans også, der bl.a. vedrører forhold som kraftanstrengelse, positionering i rummet og bevægelse.
BruceBlaus, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
De nerver, som skaber proprioception, er indlejret i dit bindevæv (ligamenter, knogle, fascia) og cirka 300 af vores muskler (det er lidt uklart, hvor mange muskler, vi har). Der er tale om en yderst værdifuld sans. Uden den ville du har store vanskeligheder ved overhovedet at stå oprejst.
Det svære ved proprioception er at beskrive, hvordan den føles. Vi kan ikke rigtigt slå denne sans fra, og derfor kan vi ikke rigtig vide det. Mens vi med syns- og høresansen kan fornemme forskellige intensiteter. Det er først, når vi har tabt denne sans, at vi mærker det. Det sker dog kun ved sjælden neurologisk sygdom, som jeg forstår PainScience.
Sansen, vi tager for givet
Dine proprioceptive sanser er altid i gang. Uanset hvor du står, går eller sidder. Det betyder også, at det i en vis forstand er en sans, vi ”tager for givet”, og som ikke har en kontrast, vi nemt registrerer. Et øje kan åbnes og lukkes som eksempel. Det kan din ”sjette sans” ikke.
Proprioception er en ret stor sans. Faktisk producerer den så meget som eller mere sansedata end alle de andre sanser til sammen, skriver Paul Ingraham i Proprioception, the True Sixth Sense.
Dette i sig selv kunne give anledning til at overveje, om ikke vi bør værne særligt meget om denne sans. Vi taler rask væk om, at vi skal passe på synet, hørelsen osv. Men hvornår har du hørt nogle komme med forebyggende råd om den proprioceptive sans? Og hvordan i øvrigt?
At komme i kontakt med den sjette sans
Massage kan være en fantastisk måde at komme i kontakt med og vække denne sans til live. Der findes andre måder, vibration og bevægelse eksempelvis. Men lad os i denne forbindelse fokusere på at blive endnu klogere på denne sans.
Det er en stille sans, men det at vide, at den overhovedet eksisterer, er i sig selv værdifuldt. Sansen er uhyre kompleks og subtil.
Husk på, at de nerver, som genererer proprioceptive data, kommer fra indlejrede vævstyper som muskler, sener, ligamenter, ledkapsler og brusk. Fra disse vævstyper sendes der information til hjernen, eksempelvis om spændingstilstande eller tryk, vævet er udsat for. Hvilket er meget smart, når du allerede har fået et smæk over skinnebenet ved at banke det ind i en dørkarm.
Du finder ret hurtigt ud af, at det ikke skal gentages lige med det samme. Det fortæller dine proprioceptive sanseceller dig. De “fortolker”, hvor hurtigt der sker forandringer i spændings- og tryktilstande.
Alt foregår i samspil med hjernen, som udnytter disse data til at finde ud af, hvor meget en given muskelgruppe skal trække sig sammen. Om dine knæ f.eks. skal være mere eller mindre bøjet eller drejet. Hvor store skridt du har brug for, for at gå på en stor trappe. Hvor meget det kræver at løfte et saftevandsglas, uden at du kaster hele indholdet op i hovedet osv.
Sansen hjælper dig med at navigere
Apropos hovedet. Uden de proprioceptive nerveceller i øjenæblerne ville du nok kunne se, men ikke vide, hvor ting ville befinde sig Med andre ord ville du være så godt som blind.
Den proprioceptive sans hjælper dig nemlig med at finde ud af, hvor i rummet kroppen befinder sig og andre ting, eksempelvis byttedyr. Hvilket er ekstremt værdifuldt, ikke mindst under bevægelse.
Du kunne jo ramle ind i noget, du ikke ønsker. Hvilket også sker hyppigere med alderen, synes erfaringen at tyde på. Er der måske ligefrem tale om en sans, der skal vedligeholdes?
I denne video ser du verdens hurtigste løbende pattedyr, geparden. Det som er bemærkelsesværdigt er, hvor fokuseret øjnene er, og hvor lidt hovedet bevæges. Selv i de vildeste jagtsituationer. Det er et studie i perfekt bevægelseskontrol og intens jagtfokusering samtidig. Proprioception i fuldt flor.
“Use it or loose it”
Når dine proprioceptive sanser ikke stimuleres, er det i høj grad et spørgsmål om mangel på bevægelse, men også berøring. Det er her, at fænomenet er relevant i forhold til massageterapien, i forhold til bevægelsespraksisser og andre stimuleringsformer.
For kontrastfølelsen kræver en intervention. Du mærker ikke kontrasten i sig selv, da du ikke kan slukke for denne løjerlige sans, som du kan lukke for øjnene med en hånd eller lukke øjnene, så du kan fornemme mørket.
Når du masseres, er det ikke udelukkende sensationer, du mærker ved en blid strygning i det øvre hudlag. Men en dybere og kraftigere fornemmelse fra en berøring dybere i muskelvævet. Fornemmelsen føles dybere og mere kompleks, fordi dine nerveender stimuleres mere differentieret – hvilket de fleste er vældigt begejstrede for.
Nye, ikke-vanlige sensoriske stimuli
Du kommer til at mærke nye og ikke-vanlige bevægelser af leddene, tryk på muskler på steder, du ikke selv kan røre. Et grundlag for at der findes massage i sig selv, det anstrengelsesfrie stræk af sener og ligamenter, der normalt kun stimuleres ved intens fysisk aktivitet.
Kontrastfølelsen kan du bruge til at skabe mere opmærksomhed om din tilstand. Din fysiske forfatning, såvel som psykiske. Energiniveauet, dine følelser, mere lokale forskelle i kroppen (for eksempel smerteforskydninger), at en skulder føles mere “fri” osv. Altsammen i kraft af dine proprioceptive sanser.
Alt dette er meget relevant i en massagesammenhæng, for det er noget af det, massagen leverer hver evig eneste gang du modtager massage. Hvilket du kan glædes over, hvis du går skuffet bort med en uforløst smerteproblematik, som måske ikke kunne løses (i første omgang?).
Massage bibringer en masse uventede og usædvanlige proprioceptive data, som jeg som massør ikke kan slå fra undervejs i en massage. Men jeg kan stimulere disse proprioceptive sanser, give ekstra stimuli til dine muskelsanser – nye og interessante stimuli, som disse nerver er vældig begejstrede for.
Berøring er livsvigtig
Berøring er livsvigtig. Det er at betragte som en kommunikationsform, der er så kritisk vigtig, at forskning har vist, skriver Ingraham, at manglende berøring kan retardere spædbørns vækst. Pga. de neurokemiske effekter, berøringer har på kroppen via hud-til-hud kontakten, hvor der udløses kemiske stoffer i kraft af berøring.
Dvs. fraværet af berøring kan have markante psykologiske og fysiske forkrøblende indvirkninger og konsekvenser for børns opvækst. Voksne har ligeledes behov for berøring for at kunne trives, ikke for at kunne overleve. Men det glemmer mange voksne mennesker. De har ofte for travlt med at overleve og at “komme igennem dagen og vejen” uden selvopmærksomhed.
Så massage og berøring giver rent faktisk mening i en løbende livsforebyggende sammenhæng. Men kan (snildt) ignoreres som så meget andet. Det kræver måske i mange tilfælde, at man oplever det, for at kunne påskønne det. Muligvis kræver det også et opgør med diverse former for forbehold vedrørende massage.
Pendant til vibration
Det er muligt, at massage og andre interventionsformer i kraft af stimulerende berøring, forvirrer hjernen – på en positiv og behagelig måde:
“One familiar example is the relaxing effect of vibration. This works on a simple principle called “proprioceptive confusion.”
If you shake the body randomly and rhythmically, the brain gets a deluge of strange, meaningless proprioceptive noise. The nervous system effectively “gives up” and stops resisting the movement, providing you with some significant muscular relaxation” (PainScience)
Men er det ikke fint nok, at jeg går til dans, spinning eller fitness?
Ikke et ondt ord om den fysiske aktivitet, vi alle indgår i, gennem idrætslige aktiviteter og på anden vis. Aktivitet er livsvigtig – jeg dog foretrækker at snakke om bevægelse.
Og jo, her stimuleres vores proprioceptive sanser skam også. Men pointen er, at vi gør det for alle mulige andre formål. For at komme i bedre form, få en sund krop, tabe vægt osv. Ikke for den sanselige oplevelse af proproception i sig selv. Samtidig er disse aktiviteter noget, din krop forventer og ”husker”, idet kroppen vænner sig til dem.
Fornyet selvoplevelse
Massage kan give dig en helt ny sansefornemmelse, en ny selvoplevelse – dvs. af det at være dig i din krop. Det skyldes, at din hjerne er vild med nye sensoriske oplevelser, især de venlige af slagsen.
Det er derfor, at klienter, når de rejser sig op, undertiden siger ting som “hold da op, jeg anede ikke, at det føltes sådan at have det rart i kroppen”. Andre virker mere målrettede og fattede, apropos geparden. Og sådan kunne jeg blive ved. Mange har dog desværre til gode overhovedet at skænke denne sans en tanke. Det er blandt andet derfor, det er vigtigt at oplyse herom, tænker jeg.
Berøring, eksempelvis i kraft af massage er en enkel vej til at opnå en overraskende passiv stimulering af proprioceptive sanser, hvilket også er for dig, der ikke er så begejstret for bevægelse.
Berøring er altså ikke “bare” en selvfølge. Den sjette sans skulle jo nødig gå hen og miste sin sensoriske værdifuldhed.