Forbehold ved massage

Hvad er nu det rette ord: forbehold, fordomme, forudindtagelse, forudforståelse, foragt, aversion, antipati, irrationel frygt eller uvidenhed? Også ukære børn har mange navne.

Noget i mig vækker en følelse af at gå på gloende grillkul, når jeg i bedste digterstil prøver at formulere nogle hypotetiske forbehold vedrørende massage, eller faktisk forekommende og regulære fordomme. Både fordi jeg ikke ønsker at støde nogen, og heller ikke ønsker at påstå, at noget fremtræder som et større problem, end det bør. Hverken lokalt, regionalt eller på planetarisk niveau for nu at zoome linsen helt ud. 

Dette indlæg er ikke primært et forsøg på at omvende tvivlere, eller forsvare professionens sag til et punkt, hvor flere måtte indse, at det næppe er farligt eller kræver styrthjelm og knæbeskyttere at gå til en massør. Derimod at åbne øje, hvor dette er muligt og imødekommes. Det er tænkt som et beskedent indlæg i en større samfundsdebat. Som en oplysende gestus, der prøver at tage forbeholdene alvorligt og indlade sig på en dialog hermed. Uden at opildne til at gå på barrikader.

Velsagtens også skrevet i det ydmyge håb om, at dem der måtte føle, at de ikke værdsættes, som de selv ønsker, indenfor feltet, kan få mulighed for at lære nyt. Måske er tingene ikke så horrible, at behandlergerningen ikke er umagen værd at efterspørge som karrierevej? Jeg har ikke ét specifikt budskab. Vi kan få noget forskelligt ud af at tænke over tingene. Vi skal ikke fremture som orakler, men lade os lede af nysgerrighed og åbenhed.

Vi kan alle blive klogere

Jeg ønsker ikke at forklejne problemer, der evt. måtte eksistere rundt omkring. Ej heller at bidrage til at grave marginalt skeptiske render dybere. Jeg er ikke på jagt efter sandheden, så vi alle kan få at se, “hvor betændt” såret er. Nogle ting er måske bedre tjent med at ligge i luften, som noget vi evt. kan nikke genkendende til, men i samme åndedrag også må turde konfrontere på egen banehalvdel. Dette på en moden facon, inden vi forurener eller kundgør vores store fond af viden til omverden. 

Til syvende og sidst er vi måske alle fordomsfulde, forudindtagede i mange af livets forhold. Det handler ikke om massage som sådan. Og det kan være både upraktisk, ekskluderende og direkte hæmmende på mange måder. Men jeg tror ikke, vi kan komme det til livs. Vi kan dannes og tage ved lære gennem dialog osv. Men velvilligheden forudsætter typisk refleksion og omtanke, ikke mindst hvis opdragelsen eller det miljø, du færdes i, ikke er fan af det, du finder værdifuldt.

Det er OK at være uenige om massage

Selvom det er utopisk at få alle til at være jublende tilhængere af massagens univers, er det igennem oplysning en mulighed at tilnærme sig en højere grad af respekt og forståelse for massagens værdifuldheder. 

I egen klinik trives jeg fint med mange forskellige syn på massage, og de bemærkninger jeg får med på vejen. Og selvom jeg forsøger at påvirke og yde indflydelse ud fra de perspektiver, jeg kan finde belæg for, og selv står inde for, er jeg altid villig til at respektere klienternes synspunkter. Hvor enig eller uenig jeg end må være. Jeg ejer ikke sandheden.

Jeg påstår ikke, at jeg ved noget særligt om fordommenes status. Og har ikke en intuitiv lyst til at vide en hel masse herom. Måske af frygt for at blive overrasket/chokeret, men vel også fordi jeg tror, mange fordomsfuldheder trives bedst på overfladen. Vi er jo alle mennesker, der skal overleve. Og til det formål er overfladiskheden i en vis henseende fortrinlig, så vidt jeg forstår Karen Blixen.

Det er måske først grelt i det øjeblik, vi lader andre vide, at vi har fordomme. Og i øvrigt ikke agter at se nærmere på disse. Uvidenhed i funktion er problematisk, da den rækker ud over den enkeltes selvbegrænsning. Den kan spredes som ringe i vandet og føre til udskamning og cementering af fordomme. 

Eksempler på fordomsfuldheder

Alle professioner lider under egne og andres dårlige udsyn og indforståede bedrevidenhed m.m. Her er lidt ubehageligt “tankespind” fra mit felt, som nok florerer i verden hist og pist, også uden for mit ud- og åsyn. Bagtale er som bekendt en tale, der går bagom en person. Af grunde, der kan række fra at være helt legitime til at være vildt overdrevne og galt afmarcheret.

Der kan være andre vinklinger af de eksempler, end dem, jeg lige formår at beskrive her. Og der kan sagtens være både flere og mere fremtrædende forbehold i spil, i forskellige kontekster og rundt om i landet. Jeg forsøger hverken at rangordne eller tilskrive nogen mere hyppighed eller relevans end andre. Hverken at underspille eller opskrive, men blot omtale, fordi jeg tror, de i det mindste har en grad af almen karakter. Jeg er næppe den første, som giver udtryk herfor. Igen, målet er oplysning, ikke bogføring.

Nedenstående eksempler har jeg selv oplevet på egen krop. Andre er en blanding af potentielle fordomme, misforståelser eller taget ud af populærkulturen – medier, film og radio, hvis reelle status jeg hverken er statistisk eller på anden vis bekendt med:

• “Jeg skal have noget for pengene”. Underforstået at berøring ikke er nok i sig selv. Det skal være kraftfuldt, særligt kraftfuldt, helst “gøre ondt før det gør godt”. Der er intet i vejen med kraftig massage, og vi er formodentlig mange, der gerne tilbyder det, tænker jeg. Kunsten er at finde ud af, hvor kraftigt, ikke mindst omstændighederne taget i betragtning
• “Er det så med happy ending hos dig?”. Seksuelle morsomheder på de professionelles bekostning. Som regel flankeret af en skælmsk latter, rungende grin og andre lumre under- eller overtoner. For the record, det er “ikke med happy ending” hos mig i den betydning, jeg formoder der sigtes til med den frivole og seksualiserede omskrivning. Hvis du er “happy”, når du går, skyldes det andre ting. Ikke mindst værdien af berøring. Til trods for, at denne seksualisering langt hen ad vejen sikkert er ment med et glimt i øjet, skal vi huske på, at både klienter såvel som praktikere evt. kan opfatte dette som grænseoverskridende
• “Homofobiske antydninger”. En vanskelig kategori at indkredse. Måske ofte en mandeting? Men måske langt fra i virkeligheden, det har jeg ingen fasttømret viden eller mening om. Hvor meget følsomhed er det tilladeligt, at en mandlig massør eksempelvis tilkendegiver, uanset klientens køn, uden at dette vækker mistanke om dette eller hint. Eksempelvis er nogle mænd erfaringsmæssigt ikke nobelpriskandidater i følelsesmæssig selvudlevering og samtale. Om end det i nogle tilfælde næppe fratager dem evnen til at kommentere på noget, de antageligt ikke har videre begreb om, men nok tror at vide en hel del om. Dette kunne være en nedladende udlægning. I andre tilfælde er frygten for “mandekontakten” muligvis mere et udtryk for klientens personlige usikkerhed, uvidenhed eller andet, der ikke direkte har noget med erklærede fordomsfuldhed at gøre om andres seksualitet. Men tilbageholdenheden holdes der måske fast i. Nogle har det svært, når det kommer til noget, som griber ind i følelseslivet, hvilket massage kandiderer til at kunne
• “Jeg går til en psykolog med mine problemer”. Det kan jeg i princippet sagtens bifalde, forstå, respektere og billige. Det kan give rigtig god mening. Nu spekulerer jeg. Måske er det bare tilfældet, at mødet med psykologien, eller et bredere terapeutisk landskab for den sags skyld, under tiden når en grænse, hvor der er noget i kroppen, der har behov for en anden praksis. På dette punkt kunne massage eller andre kropsterapier være et interessant supplement/forlængelse/alternativ, uden at du af den grund behøver at sætte en masse ord på, “dele ud af personlige forhold” osv. Selvudlevering er ikke et krav for at få adgang til massagens værdi. Der er noget gådefuldt over, hvordan mennesker skifter emotionelle tilstande. Verdens måske mest omdiskuterede coach Tony Robbins har i mange år hævdet, at du kan ændre denne tilstand på et øjeblik – med en viljeshandling forstås vel? Hvad med berøring? Jeg må her tale for egen regning. Jeg oplever, at den beroligende form for massage i den grad ændrer menneskers tilstande. Dog ikke på et øjeblik. Men jeg lykkes med opgaven på en time. Humlen er blot, at effekten ikke er vedvarende. Der skal som regel mere til 
• “Jeg foretrækker at gå hos en kvinde/mand”. Det kan sagtens give mening, og det er du ikke den eneste, der gør. Vi er lidt løjerlige på det punkt. Og der er nogle ting, der føles mere naturlige end andre – i andres selskab. Det har du min fulde opbakning til. Men det behøver ikke være så stort issue, når det kommer til stykket. Det kunne også være et tegn på emotionel (u)modenhed, hvis du tænker nærmere efter? Du skal huske på, at du ikke skylder behandleren nogen forklaring på, hvorfor du kommer. Du bestemmer, hvad du deler, med hvem og hvorfor. Præferencer kan sagtens være ledsaget af forudindtagethed, uden at verden går under af den grund. Der kan dog være stor værdi i, at du ser nærmere på, hvorfor du besidder bestemte præferencer
• “Forventningsbyrden versus rolleudfyldelsen”. Filosoffen Anders Fogh Jensen henviste i en radioudsendelse om stress i Supertanker på P1 (maj, 2019) til en massørs genvordigheder med at stille sine kunder tilfredse. Humlen var, at vedkommende følte, han masserede for kraftfuldt, fordi det var det, klienterne troede virkede. Hermed var det markedet, som overtrumfede det, der var godt i forvejen og som måske virkede fint. Ikke mindst emnet taget i betragtning. En sådan markedslogik kan være en hurdle for at udbrede andre facetter af massagen. Det er ikke altid givet, at markedet ved bedst
• “Blufærdighedens mange varianter”. Igen en anekdote fra radiofoniens forunderlige verden. Jeg kan huske præcis, hvor jeg var, da jeg hørte denne udtalelse i radioen. Og den hænger stadig ved. Den direkte ordlyd har jeg glemt, men synspunktet kunne omskrives ganske karikeret som følger: “Jeg vil ikke visse en ung sexet mandlig massør på 30 år min krop”. Synspunktet blev luftet i en samtale mellem to kvinder i før(u)nævnte radioudsendelse. Som jeg husker det, to kvinder, der var ældre end massøren. Måske var den unge mand netop en udmærket og værdig massør for vedkommende. En massør, som kunne få hende til at mærke, at hun faktisk var OK, også med den “frygtindgydende sidespæk”, jeg fornemmede hun skammede sig over. I sådanne henseender skal vi passe på, vi ikke blander ting sammen og dømmer hinanden ude af misforståede årsager
• “Hvad er han i grunden for en fyr“. Tja, lad os tale åbent om det, nogle mandlige massører og behandlere måske har oplevet. At være genstand for (potentiel) mistænkeliggørelse for at være alt fra kvindebedårer, seksuel krænkende i forskellig graduering til en imposant skikkelse, der i virkeligheden ikke ved, hvem han er. I lyset af den me-too medialiserede kønsdebat, kan det godt være en vanskelig “anke” at have hængende over sine skuldre. Selvom det viser sig udelukkende at være en udstillelsesfrygt (frygten for udskamning) eller en antydning, der aldrig artikuleres. En antydning, hvor den mandlige massør føler, at han er “under mistanke”. Alene fordi han – ja – er mand. Jeg har ikke noget kendskab til problemets omfang, og jeg har på ingen måde grund til at tro, at det er et majoritetssynspunkt hos m/k, at det skulle være problematisk at gå til massør af den grund. Men mon ikke frygt eller mistænkeliggørelse “hører med”, i og med “at folk skal af med (noget af) tøjet”. I idrætsforeninger og i pædagogiske sammenhænge er det i hvert fald et tema, der undertiden vækker både harme, voldsom debat og skæbnesvangre karrierebrud. Desværre også afsløringer såvel som grelle og fejlagtige anklager, der medfører uretfærdig stigmatisering
• “Det er alt for dyrt”. Puha, det er en svær størrelse. Nogle massører praktiserer på hobbyplan, andre har det som fuldtidsprofession. Og det sidste har nogen rent faktisk svært ved at tro kan lade sig gøre. I nogle postnumre er visse priser utænkelige, men helt naturlige i andre. Hvor mange mennesker husker at reflektere over, hvor mange massager der skal til, for at en hel månedsløn svarende til en gennemsnitlig offentlig stilling, er i hus? Ofte er jeg faktisk blevet mødt med en anden sætning, der lyder mere i retning af “massør, kan man leve af det?” Læg mærke til, at der ofte spørges i tredje person ental. Målt i forhold til det, massagen måske er allerbedst til, er en værdiansættelse både det hele værd og samtidig ganske umulig at værdiansætte. Det handler også om klientens forventninger, forståelse, økonomi etc. Jo flere klienter der kommer, jo billigere kunne det vise sig at være over tid, ud fra loyalitetsprincippet (hvor rabatten kunne gives med engagementet), og det kan eksempelvis også handle om “ekstra omsorgstid”. Det findes der nok ikke en suveræn løsning på. Personligt føler jeg mig nogen gange moralsk forpligtet på at yde forskelsbehandling ud fra den betragtning, at jeg herigennem bedre kan behandle klienter ens
• “De har travlt med at forholde sig til deres egne problemer”. En variant af en klassisk terapeut fordom. At det hele stiger en til hovedet, og at man måske ikke helt kan holde en distance til faget eller andre mennesker for den sags skyld. Det kan jeg ikke afvise er tilfældet i mange eller for så vidt i alle tilfælde, men det ved jeg ganske enkelt ikke nok om. Jeg sørger selv for hele tiden at reflektere, evaluere og mærke efter på den feedback, jeg får. Men også at holde visse holdninger og meninger på armslængdes afstand. Jeg formoder, det hører med til relationelle fag, at der kan være behov for at “debriefe” eller “læsse” lidt af på andre. Ofte står mange behandlere nok lidt ensomme med denne opgave, med mindre de betaler sig for supervision etc. Alle kan opleve at være ude af balance og i perioder kan klientbyrder være mere end den enkelte kan håndtere
• “Kunden har altid ret”. Kunden kender sine behov bedst. Det er i hvert fald et udbredt synspunkt, og der er også forskning, der antyder, at vi mennesker har en iboende tendens til at “tro os lidt klogere og værdifulde end naboen”. “The better than avarage effect” hedder det vist i psykologien. I praksis skal en massør både navigere loyalt overfor klientens ønsker og erklærede behov, men også være loyal mod egen sunde fornuft, faglighed, erfaring osv. Forventningsafstemning er et ord, vi kan komme langt med. Men det viser sig under tiden også, at kunden ikke altid kender sig selv så godt, som der til tider forsikres om og forsvares. Klienten må dog for alt i verden helst bibringes den følelse af, at vedkommende er respekteret og velkommen, og bliver mødt i og med åbenhed. Det går ikke altid op, da vi alle tolker hinandens signaler på forskellig vis, ud fra forskellig baggrund etc. Anklagen om bedrevidenhed kan både være urimelig og berettiget, både hvad angår klient og behandler. Her kunne en gylden regel for begge parter være at reflektere over feedback uden at tage tingene for personligt
• “De tror, de kan se igennem mig og mine problemer”. Eller de skal i hvert fald ikke tro, at de kan. Jeg hverken kan eller ønsker at se igennem et andet menneske, og jeg sætter en ære i at værne om fortrolighed og udvist tillid. Jeg forstår, at det er vanskeligt for folk, som kender en fra lokalmiljøet, pludseligt også at vise en mere privat side af sig selv. Dette kunne i øvrigt være en af grundene til, at folk under tiden vælger massører i nabobyen
• “De kan jo alligevel ikke andet end at massere”. Underforstået, så hvorfor overhovedet møde op? Det der massage virker jo ikke på “folks problemer”. Så meget desto mere grund til mere oplysning om massagedisciplinen, som netop trænger til en rehabilitering – sågar også inden for fysioterapien. Her forbigår jeg den øvrige debat om avancerede behandlingsformer. Som PainScience, indikerer er der et utal af guru frembragte “fancy teknikbaserede” interventionsformer, som ikke nødvendigvis kan fremvise mere evidens. Masssage kan det, massage skal kunne. Og det forudsætter, at nogen efterspørger det, er opmærksom på det og ikke forklejner det, også i fremtiden
• “Det er noget alternativt humbug”. Se, lige præcis denne fordom har jeg både en stor portion foragt, dyb forståelse og respekt for. Alle har deres krigsberetninger og historier, de fører med sig i behandlersektoren. Dem prøver jeg ikke at lade mig influere for meget af. Jeg prøver at respektere andres fagligheder, selvom klienter taler ilde om dem, og det gør nogle klienter. Men mest bag om ryggen. Så det gælder også undertegnede, formoder jeg. Om end forhåbentligt ikke kun negativt. Noget er tilsyneladende videnskabeligt set humbug og kvaksalveri, og det kan til stadighed komme bag på mange mennesker, ikke mindst dem, der betaler herfor og dem, der tilbyder de ydelser, der er tale om. PainScience har derfor af samme grund lavet en vejledning i, hvordan du opøver din naturlige skepsis herfor. Massage er på god fod med både lægevidenskab og forskning. Det er ikke en blindgyde, men uddannelsesniveauet er i samme ombæring for lavt, det må vi også sande. Dog skal det nævnes, at der er mulighed for at videreuddanne sig og blive godkendt RAB behandler (Registreret Alternativ Behandler). Noget andet er, at massage (og for den sags skyld andre (mere) alternative fænomener inden for “behandlerfeltet”) godt kan være ganske værdifuldt uden at have evidensbaseret tyk is under fødderne. Eller for den sags skyld en branchegodkendelse. Der er ting, vi næppe kan effektmåle på, som det ser ud nu. Ting, vi imidlertid kan erfare og mærke og fornemme. F.eks. humøret, vores følelsesmæssige velbefindende og “proprioceptive opvakthed”
• “Ro på, det er jo bare massage”. Der er ikke noget virkeligt værdifuldt i det. Det er bare rart. Men ingen forventer, at det er lægevidenskab. Derfor er der heller ikke grund til at gå så højt op i det. Det er ikke Kejserens nye klæder, men det er heller ikke en epifani, vi står over for. Det er bare massage. Sjovt som dette “bare” er på vej retur og at erfarne forskere kalder på en rehabilitering af den “gamle kernedyd”, massage kan udgøre. Ikke mindst indenfor fysioterapien, men også i det hele taget. Lad os være varsomme med ordet “bare”

Jeg kan i skrivende stund ikke lige komme på flere mulige forbehold og fordomme, men erkender åbent ud, at der principielt kan være tale om lige så mange forbehold, som der er klienter, massører, osv.

Jeg prøver at abstrahere fra de ting, jeg hører på min vej, som virker stødende eller i en eller anden henseende nedvurderende, eller statusforringende. Og jeg ser typisk ikke disse udsagn som bevidst ondsindede krænkelsesbestræbelser, snarere momentan tanketomhed eller blød fordumsfuldhed. Det tjener næppe professionen at opruste med yderligere krænkelsesparathed.

Fordomme vedrører os alle

Jeg oplever ikke i egen praksis, at det fyger med fordomsfuldheder, skepsis og modvillighed. Selv om det jo er lidt noget “personligt noget”, det der massage, hvor folk skal klæde sig af og modtage manuel behandling. Det er bare ikke det samme som at betale for et net clementiner i Brugsen. Og det er helt i orden.

Du må gerne føle, det er akavet. At dine grænser skal respekteres og at du har behov for at se en massør lidt an. Vi er mennesker, og det er menneskeligt. Husk blot, at den der står på den anden side af briksen, så vidt vi ved, også er et menneske. Muligvis endda et samvittighedsfuldt og kærligt et af slagsen.

Der kan være noget, eller overordentligt meget, om at vi lader os influere og forføre af rygter, løse påstande, tidligere erfaringer, andres anekdoter, ensidige ekspertudsagn, egen baggrund, uddannelse og dannelsesniveau, kønsstereotyper, de mennesker vi omgås, den kultur vi lever i, den rolle vi spillede under opvæksten i familien, de medier vi benytter i dagligdagen osv. 

Vi må hver især se på, hvordan det former vores syn på andre og andres professioner. Og det gælder selvsagt ikke kun massagen. Alle brancher har, formoder jeg, sine mørkemænd, sine Florence Nightingales, sine kyniske repræsentanter, sine helte og sit hyr med presse og dårlig omtale, utilfredse kunder og kampe med leverancer, mellemled og fanden og hans famøse pumpestok.

En finke af panden gør os ikke til tåber og dårlige mennesker

Vi har måske alle behov for at hævde os i ny og næ, under tiden på uheldige måder, med uheldig timet manglende præcision og situationsfornemmelse. Nogle gange tager ord bare over, etiketten ryger på halen, og eftertænksomheden kommer for sent til flyet. En finke flyver af panden, som det hedder i dagligsproget.

Vi er alle uvidende, når det kommer til helheden. Men vi kan vælge at være mere åbne, oprigtigt nysgerrige på andres livsvilkår, levebrød og bestræbelser på at bidrage til samfundets ve og vel. Netop derfor kan vi lære mere om hinanden, hvis vi tør og er velvilligt indstillede. De få brodne kar skal vel ikke holde resten af verdens professioner i psykiske lænker, gidselgreb og vanære. Social kontrol har mange skyggesider, tænker jeg.

Vi skal passe på, vi ikke kontrollerer hinanden til det punkt, hvor vi mister glæden, medmenneskeligheden og tilliden til, at vi vil hinanden det bedste.

Fremfor at appellere til at vi naivt maner alle forbehold til jorden, vil jeg hellere slutte med at lade nogle spørgsmål stå åbne?

• Har du tænkt over, hvad dine forbehold skyldes?
• Har du delt dine forbehold med nogen på en åben og demokratisk facon, for at blive udfordret på deres natur?
• Er du parat til at trodse dem, og i givet fald, under hvilke omstændigheder?
• Hvordan signalerer du tillid over for andre og hvad skal der til for at du nærer tillid til andre?

I håb om at disse aldeles uvidenskabelige betragtninger alligevel må vække en gryende nysgerrighed rundt omkring, vil jeg tage mig det forbehold at mene, at massørfaget generelt har det godt i dagens Danmark. Det skal vi naturligvis alle bidrage til at sikre også er tilfældet i fremtiden.

Læs også øvrige indlæg om massagens virkninger, om hverdagseksempler, hvor berøring indgår og om berøring som overset fænomen.

Læs desuden om myter om massage.